Hvem er jeg?

Mit navn er Lars Emil Andersen. Jeg har mere end 30 års erfaring med psykologi og ledelse i meget forskelligartede situationer og virksomheder. Med LE Psykologpraksis står jeg klar til hjælpe privatpersoner med terapi og organisationer med udvikling og problemløsning.

Mine to voksne børn, min kone og hendes to voksne børn, familie og venner udgør kernen i mit private liv. Derudover er jeg optaget af samfund og sundhed helt generelt. Det udlever jeg gennem arbejdet som psykolog, frivilligt arbejde i en sportsklub og i et gårdlaug i Aarhus C. Mine stabile passioner er forskning indenfor psykologi, ernæring og vejrtrækning, yoga, vinterbadning, fodbold, cykling, musik, læsning, natur, politik og samfund. Det vigtigste for mig er at være i gode sociale fællesskaber, tryg, glad, tilfreds og finde mening og formål med min væren og gøren. Som de fleste andre mennesker.

De seneste 20 år har mit fokus været ledelse af offentlige institutioner i form af døgn- og behandlingstilbud i det tidligere Aarhus Amt og siden Region Midt. Hjælp til sårbare unge med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser har gennem alle årene være mit hjerteblod, og den målgruppe jeg har arbejdet med som leder. Herfra trækker jeg således også på konkret viden og erfaring med terapeutiske tilgange, personaleledelse og organisationsudvikling.

Som psykolog mener jeg, at det er vigtigt kontinuerligt at opsøge viden og at udvikle sig, samt at udvide de perspektiver jeg har med i bagagen – det gavner mine klienter.
Derfor er jeg også aktuelt i gang med en række uddannelser, som du kan læse mere om herunder.

  • 3-årig uddannelse i Somatic Experiencing® – traumeforløsende terapi. Påbegyndt primo 2022. Færdigt efterår 2024
  • Hypnosekursus – 8 dage, 4 moduler af 2 dage. Grundkursus i Klinisk Hypnose, kurser i henholdsvis i ego state terapi og videreudvikling af kompetencer som hypnoterapeut, integrativ psykoterapi og hypnose ved depression og angst, videregående hypnosekursus i ego state terapi ved traumer, PTSD og andre fastlåste problemstillinger
  • Specialistuddannelse i Psykotraumatologi forventes erhvervet i løbet af 2026.

Derudover er jeg også i gang med at blive autoriseret psykolog ud fra principperne fastlagt af psykolognævnet. Det betyder, at jeg bl.a. løbende modtager ekstern supervision hos en specialist i psykoterapi kombineret med både teoretisk og praktisk uddannelse.

Jeg forventer at have afsluttet autorisationsprocessen i løbet af 2024.

Vil du gerne se et komplet curiculum vitae?

Så klik på knappen nedenfor. Her har du mulighed for at få et fyldestgørende overblik over min erfaring fra arbejdsmarkedet og relevante afsluttede kurser og uddannelser.​

Se mit CV her

​Har du spørgsmål til en af mine behandlinger?

Eller fandt du ikke den behandling du søgte, så kontakt mig på telefon 20 95 40 95 eller udfyld formularen her på siden.

Jeg bestræber mig på at besvarer beskeder inden for 24 timer.

Medlem af Dansk Psykologforening

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Le Psykologpraksis

Molsgade 8, st.th., 8000 Aarhus C.

Klik her for rutevejledning

CVR: 43519492

Kontaktoplysninger

Telefon: 20 95 40 95

E-mail: larsemil@lepsykologpraksis.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 15.00

Lørdag og søndag: lukket